INDIVIDUEL FYSIOYOGA

INDIVIDUEL FYSIOYOGA


En individuel behandling består typisk af 3-7 forskellige stillinger, de kan være liggende, siddende og stående stillinger.-8

Der kræves ingen forkundskaber til yoga for at kunne have glæde af behandlingen. Øvelserne er tilpasset det funktionsniveau og den kropslige formåen patienten har. En session med f.eks. lændeproblem kan bestå af 4 liggende og 2 stående stillinger. Det foregår i et roligt tempo så kroppen er i stand til at give slip og ledes på den rigtige vej.

Antal stillinger varier efter patientens behov og ressourcer.

-7

Jeg målretter behandlingen, så det lige præcis rammer det eller de områder der har behov. Behandlingen giver kroppen en øget opmærksomhed og forståelse for hvilke områder der skal styrkes og strækkes. Behandlingen suppleres med et hjemmeprogram bestående af 3-4 øvelser, typisk ca. 15 min. som patienten skal lave 3 gange om ugen.

Opfølgningen hjemme er en forudsætning for bedring. Forandring kræver tid og gentagelse – øvelse gør mester. Kroppen har måske været i et fejlmønster i årevis, der skal gøres en vedvarende indsats selv for at kroppen kan forstå hvilken vej den skal arbejde for at kunne få det varigt bedre.

Mit mål er at have så korte forløb som muligt, så patienten selv kan arbejde videre. Der er som regel 1-3 uger mellem hver session, på den måde kan patienten selv blive fortrolig med hjemmeøvelserne.Ofte vælger nogle at fortsætte på et fysioyogahold for at sikre sig at blive “holdt til ilden”, i andre tilfælde er der indikation for at en af holddeltagerne kan få brug for et par individuelle sessioner.

Med fysioyoga får du din personlige værktøjskasse  til at behandle dig selv.

Comments are closed