HEGE TORGERSEN

img_0689

HEGE TORGERSEN

Jeg kommer oprindeligt fra Norge og har 2 børn. Jeg har boet i Danmark siden 1987. Jeg trives med at bo på Sydfyn og nyder den vakre natur omkring os.

I 2001 overtog jeg Kystens Fysioterapi i Svendborg efter nogle års arbejde indenfor forebyggelse og arbejdsmiljø.
Jeg har haft mange forskellige patienter i min praksis. Dette har været en givende og lærerig proces både på det personlige plan og for min forståelse for udvikling og behandling af gener og sygdomme.

Mange års erfaring har lært mig hvor vigtigt det er at være nærværende i behandling af mennesker. At finde lige præcis den måde, de ord eller den øvelse der kan anspore patienten til at komme på bedringens vej. Jeg er af natur et nysgerrigt menneske og tager gerne alternative løsningsmetoder i brug dersom jeg finder den relevant.

Inden jeg blev fysioterapeut i 1996, studerede jeg homeopati og orientalsk medicin i Norge, og videreuddannede mig siden i Danmark og Tyskland til Heilpraktiker. Dette har givet mig en nuanceret indgangsvinkel både til mennesker og udvikling af sygdom.

Min interesse for alternative tilgangsveje blev igen for alvor vækket i 2008 da jeg stiftede bekendtskab med Iyengar yoga, en helt unik, nærmest terapeutisk, gren af yoga, hvor der hele tiden tages indviduelle hensyn, yogaen tilpasses til kroppen, og ikke modsat at kroppen skal tilpasse sig yogaen. Jeg er uddannet Iyengar yoga lærer.

Yogaen giver mig ikke kun en ny forståelse af hvordan fysiske og psykiske udfordringer påvirker kroppen, men også hvorledes man kan læge sin egen krop med yoga.

Yoga er nu naturligt integreret i mit liv. Jeg mærker personligt hvorledes det ændrer og forbedrer min krop og min sundhed, samtidig har jeg fået en værdifuld værktøjskasse der gavner mine patienter.

Comments are closed